Et spørgsmål mange begynder at stille, når foråret nærmer sig. For hvad giver man egentlig i konfirmationsgave? Giver man det samme som til en fødselsdag eller juleaften? Det forsøger vi at give dig et svar på her. Læs med og få en håndfuld gaveideer til konfirmanden.
5 gaveideer til konfirmanden
Herunder har vi samlet, hvad vi tror bliver, de mest populære gaveideer til dette års konfirmation. Nogle af gaveideerne er meget traditionelle, hvorimod andre er lidt mere nytænkende og anderledes at give.
Smykker
Smykker er en af de mest traditionelle gaveideer du kan give til en konfirmation. I løbet af de sidste mange årtier har smykker været en selvskrevet gave på konfirmandens gavebord. Til pigerne er det især populært at give halskæder og øreringe. Til drenge er det især ure, der bliver givet i konfirmationsgave. Og de seneste trends viser faktisk, at det som dreng/mand er og bliver populært at gå med en fingerring – en såkaldt signetring.
Oplevelser
Vil du give noget anderledes, der helt sikkert vil give konfirmanden et godt minde, så skal du give en oplevelse. Oplevelser kommer i mange forskellige afskygninger, hvorfor det ikke burde være noget problem at finde en, der falder i god jord hos konfirmanden. Hvis du gerne vil se, hvilke oplevelser du kan give i konfirmationsgave, så tjek dette link.
En af de største fordele ved at give en oplevelse i konfirmationsgave er, at oplevelser bidrager med minder du kan have for evigt. Undersøgelser viser, at oplevelser bidrager med meget større livsglæde end for eksempel en ny iPhone.
Møbler
Møbler kan også være en god gaveide. Konfirmationsalderen er typisk end tid, hvor man for alvor går fra at have et børneværelse til et rendyrket ungdomsværelse. Derfor er der mange konfirmander, der ønsker sig nye møbler for netop at cementere, at nu er hun/han altså en del af ungdommen.
Sovesofaen er en af de mest populære møbler at give til konfirmanden. Hvorfor så det, tænker du? Jo den helt store fordel ved sovesofaen er, at du har sofa og seng i ét og samme møbel. På den måde kan konfirmanden uden problemer have venner på besøg, der kan sidde i sofaen – og når de er taget hjem, kan sofaen laves om til seng.
Pengegaver
Til konfirmation bliver der traditionelt set også givet mange pengegaver. Så i mangel af bedre er det selvfølgelig også en konfirmationsgaveide vi vil anbefale. I stedet for ”blot” at give en kuvert med x antal kroner i, så kan du være mere kreativ.
Pengegaver kan sagtens gøres sjove og spændende at modtage. Det handler blot om at tænke lidt ud af boksen. Her på gaveexpert.dk har vi lavet en guide til pengegaver, så du ikke ender med at give en kedelig kuvert med kontanter i.
Se guiden med sjove pengegaver her.
Det der står på ønskesedlen
Hvis du ikke finder nogle af ovenstående gaveideer til konfirmanden særligt gode, så kan du altid bare give det, der står på konfirmandens ønskeseddel. På den måde er du sikker på at give noget til ham eller hende, der rent faktisk er ønsket.
Vi anbefaler at spørge konfirmandens forældre om ønskesedlen, så han/hun ikke fatter mistanke til, hvad du giver. Det ville være en skam, hvis konfirmanden på forhånd ved, hvad han/hun får af dig.
Be the first to comment