4 alternative gaveideer

gaverne

Du er inviteret til fødselsdag lige om lidt. Det er én af dine rigtig gode venner, og han eller hun ønsker sig aldrig noget. Du er kommet med en flaske vin lidt for mange år i træk, og i år vil du gerne komme med noget alternativt – og noget, han eller hun ville blive vildt glad for, men som han ikke anede, at han manglede.

Du får her 5 tips til gode og alternative gaveideer.

Til gastronomi-nørden

Er din ven vild med at lave mad – og vil han eller hun rigtig gerne lave alt fra bunden? Så kan diverse seje gadgets til køkkenet være en super god idé som fødselsdagsgave. Det kan være små ting som en bøfformer, der laver helt identiske bøffer, eller et ekstra lækkert forklæde, der er særligt customized til ham eller hende.

Du kan også gå all ind og købe en smuk elkedel i porcelæn eller nørdegadgets såsom en marinator, chokoladefontæne eller tallerkenvarmere. Er hun vild med is, så giv hende en ismaskine – det kommer også dig til fordel, når den skal testes af.

Til vennen, der altid kommer for sent

Vi har alle sammen en ven, der per definition kommer for sent. Det er typisk den samme ven, som heller ikke ejer et ur – og som typisk heller ikke synes, at hun eller han har brug for det. Det er måske ikke drømmegaven for den forsinkede type, men et væghængt ur kan sikre fred i vennekredsen – og eliminere din vens dårlige undskyldninger.

Gå efter et stilfuldt og flot vægur, som passer til indretningen hjemme hos ham eller hende.

Har du slet ikke en ven, der kommer for sent, så er du med overvejende sandsynlighed selv ham eller hende, der altid er forsinket. I så fald bør du gøre dine venner en tjeneste og give dig selv et flot vægur – eller ønske dig det til fødselsdag.

Til den nybagte mor

Den nybagte mor er som altovervejende udgangspunkt træt! Hun føler sig måske utilpas i sin efterfødselskrop, og de fleste nybagte mødre kan i starten ikke helt slippe følelsen af at være en omvandrende mælkemaskine.

Gør noget rigtigt godt for hende og giv hende et spa-ophold eller en massage hos hendes yndlingsskønhedsklinik. Hun trænger til noget luksus og velvære – og til at der er nogen, der gør noget godt for hende. Imens mor får massage, kan du trille en tur med barnevognen.

Til den nybagte far

Den nybagte fars hverdag har ændret sig fra ugentlige byture med drengene og Fifa kampe på PlayStation hjemme i stuen til minimal søvn, bleskift, mangel på bad og voksen samtale. Han trænger til noget mandehørm. Det behøver ikke være en fuld nats bytur eller at hive ham til Prag på drengeferie over weekenden. Men inviter ham ud på store røde bøffer og rødvin og hiv ham med ned på den lokale brune bodega bagefter for at rafle og drikke et par øl. Koordiner med hans kæreste derhjemme, hvor længe hun kan undvære ham og bring ham sikkert hjem bagefter.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*