Toplisten over de bedste valentinsgaver

Kærlighed

Kærlighedens dag nærmer sig med hastige skridt, hvorfor det ikke er for tidligt at gøre sig tanker om valentinsgaver. I dag bringer vi en topliste over tidens mest populære valentinsgaver blandt danske kvinder. Artiklen vil dermed være mest interessant for mænd, som er på udkig efter en lille gave til kæresten eller konen. Læs hele artiklen og bliv inspireret til at finde den perfekte gave til valentinsdag.

Hvad definerer den perfekte valentinsgave?

Det afhænger nok af, hvem du spørger, men ifølge os skal en god valentinsgave leve op til følgende kriterier:

  • Den skal være romantisk
  • Den skal være personlig
  • Den skal kunne skabe glæde

Så hvilke gaveidéer lever op til ovenstående? Det har vi undersøgt for dig, således at du kan læne dig tilbage og nyde vores topliste. Du bliver præsenteret for toplisten i næste afsnit.

De bedste og mest romantiske valentinsgaver til kvinder

Smykker – Det er korrekt, at man ikke kan købe sig til en kvindes hjerte, men der bør ikke herske nogen tvivl om, at kvinder elsker smykker. Derfor er det bestemt ikke en dårlig idé at give et pænt smykke til kæresten eller konen. Det kunne for eksempel være en feminin fingerring med et lille hjertemotiv e.l. Få evt. din kærestes veninde til at hjælpe dig, hvis du mod forventning ikke kender hendes smykkestil.

Blomster – Du kan også overveje at glæde hende med en buket blomster, som uden tvivl er den mest oplagte gaveidé i forbindelse med valentinsdag. Skal du for alvor sætte et smil på læberne, så skal du bestille røde roser til hende. Røde roser forhandles typisk i flere forskellige længder – mellem 40-80 cm. Du kan evt. sætte prikken over i’et med en æske chokolade.

Undertøj – De fleste kvinder kan nikke genkendende til, at man ikke kan få for meget undertøj. Med andre ord vil du næppe få skæld ud for at købe flot og feminint undertøj til hende. Du kan med fordel handle på nettet, hvis du gerne vil slippe for at besøge en fysisk undertøjsforretning fyldt med kvinder og påtrængende ekspedienter. Undersøg gerne på forhånd, hvilken størrelse hun bruger i henholdsvis underdel og overdel.

Biograftur – Slutteligt må vi ikke glemme at nævne en biograftur som en fremragende gaveidé til valentinsdag. Der er trods alt ikke noget mere hyggeligt end at se en god film i biografen med en person, som man holder af. Top oplevelsen ved at købe popcorn og sodavand – man skal jo have lov til at være usundt en gang imellem.

Be the first to comment

Leave a Reply