Sommeren nærmer sig med hastige skridt, hvilket for mange betyder, at garderoben skal fornyes og striktrøjerne skal skiftes ud med lette kjoler og fine sandaler. Har kæresten, din søster, din mor eller en anden du holder af fortjent en gave? Hvorfor så ikke forkæle hende med lidt nyt sommertøj… I næste afsnit giver vi vores bud på 5 bedste bud på en fin sommergave.
De vi alle mangler i sommer garderoben
Når det danske vejr endelig viser sig fra sin gode side, skal det bestemt også udnyttes. Benene skal vises frem og fødderne luftes.
Vi kommer her med 5 bud på gode gaveidéer til den kommende sæson:
- En sommerkjole. Stort set alle kvinder elsker kjoler, og hvem har ikke brug for noget feminint i garderoben, der udstråler varme, elegance og lethed. Gå efter en sommerkjole i glade forårsfarver såsom lysblå, gul eller lyserød.
- Et par sandaler. Efter at have været pakket væk i store støvler i mange mange måneder, trænger fødderne til at blive luftet i et par komfortable sandaler. Skal det være til hverdagsbrug, så gå efter et par flade af slagsen.
- En sommerjakke. Pak vinterfrakken langt ind i skabet og gør plads til en eller flere nye lette sommerjakker. I år hitter både denim og army looket. En oplagt gave er en velsiddende denimjakke, der kan holde år efter år.
- Den perfekte tee. En velsiddende og behagelig t-shirt i sort, hvid eller grå er næsten uundværlig i enhver kvindes garderobe, den kan bruges til både jeans, shorts og nederdele.
- En bikini. Badetøj er et must på enhver sommerferie. Hvad end det skal være bikini eller badedragt. Inden du køber det som gave, så sørg for at vide dig sikker på hendes størrelser. Badetøj der er for småt eller for stort ender nemlig som regel ikke med at blive brugt.
Hvor finder man inspiration til tøjgaver?
Er du helt lost på hendes stil og smag, når det kommer til tøj? Start med at kigge hendes garderobe igennem i smug. Det giver dig hurtigt et billede af hvilke farver og materialer hun foretrækker. Du kan også med fordel spørge en af hendes nære og tætte veninder til råds. Endelig er det ofte en hel del inspiration at hente i diverse modemagasiner eller på sociale medier.
Gode råd inden du køber modetøj i gave
Inden du køber tøj til kæresten eller en anden, der står dit hjerte nær, så tjek op på hendes størrelse samt hvad hun allerede har i garderoben. Sørg også for, at købsstedet tilbyder bytteret, så hun ikke brænder inden med for eksempel et par for små sandaler eller en kjole, som hun slet ikke bryder sig om. Som oftest skal du bare sørge for at gemme bonnen, så du kan være sikker på, at gaven kan ombyttes. Og husk så lige på, at det i allerhøjeste grad er tanken der tæller, når gaver skal gives.
Be the first to comment