Kender du nogen, der bare elsker at lave mad? De kan slet ikke få nok af at stå i et køkken, og gryder og pander syder tit, når du besøger dem, og så elsker de at eksperimentere med maden. Vi kender godt typen. Og vi ved også godt, at hvis der findes en perfekt gave til dem, så er det nyt udstyr til køkkenet, så de kan eksperimentere endnu mere med deres madkundskaber. Hvilket kun er en bonus, hvis man er den heldige gæst. Vi har samlet en række gaveidéer til dig, så du kan glæde den madglade amatørkok i dit liv.
Sous vide som gave
Det lyder fransk. Det er vakuumpakket kød. Du er måske lidt skeptisk. Men det er faktisk en næsten stensikker metode, så man får det møreste, lækreste og mest smagfulde kød. Man kan få en sous vide-maskine i mange prisklasser, både de helt dyre og professionelle og de mere økonomiske, som med garanti gør arbejdet, så kødet får den bedste smag. Der findes også en masse udstyr til en sous vide. Dog er det vigtigt at anskaffe sig vakuummaskinen dertil, da den skal vakuumpakke kødet. Det er nærmest en hel hobby for sig til køkkenentusiasten, der bare ikke kan få nok. Desuden kan man også få bøger om sous vide, så man kan nørde med det. Vi er sikre på, at det nok skal blive et hit.
Glas til en særlig lejlighed
Hvis du gerne vil komme med en unik og personlig gave, kan du også købe graverede ølglas, hvor du får lov til at bestemme, hvad der skal graveres. Det kan være en årsdag, dagen i mødtes, en dag, der har en særlig betydning for jer og meget mere. Det kan også være en fødselsdag, eller hvis det er juleaften, kan det også graveres. Det er og bliver en personlig gave, som helt sikkert vil blive taget i brug under en eventuel ølsmagning.
Du kan selvfølgelig også få graveret vinglas, romglas, hverdagsglas, krus og meget andet.
Til ham eller hende, der elsker krydderier
Vi kender stort set alle én, der bare ikke kan få nok af stærk og krydret mad. Det er uanset, hvad de laver, så skal der bare krydres. Ofte er de også dygtige til at afgøre, hvilke krydderier der er bedst til netop den ret, som I skal have. Derfor kan du investere i en masse forskellige krydderier, som har en høj kvalitet. Hvis du er ude at rejse, kan du endda købe nogle med hjem derfra. Det gør dem ekstra specielle. Det er også en perfekt gave til sous vide-sættet, så de har gode og fine krydderier til at marinere kødet i. Man kan købe flotte kurve med krydderi, så det også har en fin indpakning.
God kaffe og maskine
Når man elsker at stå i et køkken og lave mad dagen lang, ved man også, at det kan være trættende. En lækker og frisk kop kaffe er lige sagen, når man skal kvikkes op igen. Derfor er den perfekte gave til madelskeren en god kaffemaskine, der kan lave lækker kaffe. Man kan købe mange kaffemaskiner i dag, hvor man blot skal købe kapsler til. Så sætter man kapslen i maskinen, og på et øjeblik har du en velduftende kaffe, der er klar til at drikke. Det er også en god gave at bygge videre på, da du på andre mærkedage eller som værtsgave kan give kaffekapsler. Sådanne nogle kan man aldrig få nok af, når man først har forelsket sig i en kaffemaskine, som egner til netop dette.
Be the first to comment