Drømmer din partner, forældre eller søskende om et øget velvære, ro i sindet, en sundere livsstil eller et vægttab? Det kan være helt umuligt at finde rundt i sundhedsvirvaret og vægttabsjunglen, og både medier og internet bugner med hundredevis af forskellige teorier, slankekure og guides. Man taber pusten, allerede inden man er i gang.
Ønsker man en sundere livsstil, et varigt vægttab og/eller velvære i krop og sind, kan det kun anbefales at gennemgå et individuelt forløb, der er strikket sammen helt konkret til den person, det handler om. Og det kan både være dyrt og også uoverskueligt at finde den rette. Her kan et gavekort komme ind i billedet.
Træning og kost
Hvis du gerne vil give et gavekort til vægttab, kan du gøre modtageren en kæmpe tjeneste ved at undersøge markedet og finde den personlige træner, som vil matche modtageren bedst muligt. Gå ind og se på anmeldelser og hør andres beretninger om de træningsforløb, de har været igennem. Overvej grundigt, hvilken type træner, som du tror, vil matche din kæreste, forældre eller søskende bedst. Det gælder både kemi og temperament, men ligeså meget i forhold til træningsform og indstilling til træning.
Er det mest af alt en kostplan, vedkommende ønsker sig, skal du tilsvarende undersøge markedet grundigt. Er modtager for eksempel veganer eller vegetar, skal du vælge en diætist, der er specialiseret inden for dét. Er modtager allergisk over for en række fødevarer – for eksempel glutenallergiker eller laktoseallergiker – så vælg en specialist, der ved alt om at lægge kostplaner med udgangspunkt i allergivenlig mad.
Wellness
Det kan dog også være, at den person, du ønsker at give en gave, slet ikke har brug for eller lyst til en fysisk slankekur eller forbedring. Måske er det i stedet indre velvære, ro i sindet og mental detox, der er nødvendigt. Her er et gavekort til wellness en oplagt idé.
Igen er der utallige veje at gå, da wellness indebærer mange forskellige ting. Du kan give gavekort til massage eller ansigtsbehandling, eller måske et gavekort til en hel wellnessweekend. Her vil hun eller han komme væk hjemmefra en hel weekend, blive forkælet med den fulde pallette af massage, spa, ansigtsbehandlinger og dejlig mad i en hel weekend – eventuelt sammen med dig eller en anden hun eller han holder af.
Du går aldrig galt i byen med et gavekort til wellness, og uanset hvem modtager er, vil vedkommende være dig evigt taknemmelig for det.
Be the first to comment