3 praktiske gaveidéer til hjemmet

gaveidéer

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Når du skal på gavekøb for at finde en gave til en, du holder af, tænker du nok ikke lige på at give praktiske gaver til hjemmet. For hvem i alverden bliver glad for en stavblender eller et strygejern? Medmindre disse ting står specifikt på ønskesedlen, er det nok ikke lige den slags ting, vi forbinder med en god gave – for er det ikke lidt kedeligt? Er det ikke ting, man hellere selv vil købe end at få i gave? Det behøver det ikke at være. Nogle gange er de bedste gaver den slags, vi ikke vidste, at vi ønskede os. Derfor kan praktiske gaver til hjemmet ende med at være den perfekte gave.

Giv en vakuumpakker i gave

En vakuumpakker? Ja, du læste rigtigt. En vakuumpakker er et godt bud på en praktisk gave til hjemmet. Den passer perfekt til folk, der gerne vil begrænse deres madspild – og hvem vil ikke det i disse klimabevidste tider? En vakuumpakker fungerer ved, at du putter madvarer i en pose, hvorefter maskinen suger luften ud, og posen bliver forseglet. På den måde kan der ikke trænge ilt ind til madvarerne. Det betyder, at maden kan holde sig længere. I Danmark smider vi faktisk 700.000 tons mad ud om året, som man i stedet kunne spise. Med denne maskine kan man derfor være med til at mindske Danmarks madspild.

Et tøjstativ er sagen

Har du lagt mærke til, at mange hænger deres tøj på et stativ frem for i skabet? Tendensen med tøjstativer lever stadig i bedste velgående. Hvis man ikke har plads til et skab i sin lille lejlighed eller i de små rum, er tøjstativer smarte. De fylder nemlig ikke lige så meget som et skab, og de kan nemt klemmes ind i et hjørne eller under en skråvæg. Der findes også modeller, som kan klappes sammen, hvilket er smart, hvis du for eksempel skal transportere tøj.

Derudover vil det være en fordel for modtageren af gaven, at vedkommende nemt kan se sit udvalg af tøj, så han eller hun undgår, at det hele ligger hulter til bulter inde i skabet. Når man har bedre overblik over sit tøj, er det også nemmere at holde styr på, hvad man rent faktisk bruger, og hvad man kan give til en genbrugsbutik eller sælge videre til andre, der kan få glæde af det. Tøjstativer er altså endnu et bud på en gave, der både er praktisk og på mode.

Et gammeldags vækkeur kan vække glæde

De fleste bliver i dag vækket af deres smartphone, når det er tid til at komme ud af fjerene. I mange hjem ligger den på natbordet lige ved siden af sengen, og mange slipper ikke grebet om den, før de rent faktisk ligger i sengen. Det er dog ikke godt for vores søvn med skærmlys lige inden sengetid. Derfor foreslår en hjerneforsker, at man køber et gammeldags vækkeur og får telefonen helt ud af soveværelset. Hvis du leder efter gave til en, der bruger sin smartphone som vækkeur, er et gammeldags vækkeur altså en oplagt gave.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*