13 ideer til gaven til en rund fødselsdag

fødselsdagsgave

Der er noget ganske særligt over runde fødselsdage. De markerer særlige perioder i vores liv – både dem, vi lægger bag os og de nye, vi indtræder i. Vores første store runde fødselsdage, når vi fylder hhv. 20 og 30 repræsenterer for mange nogle helt særlige perioder i livet.

Runde fødselsdage er skønne, men det at finde den rigtige gave kan typisk være svært. Runde fødselsdage er noget ekstraordinært, som fortjener en fantastisk gave.

Læs med her, hvor vi har samlet info og tips til, hvordan du finder den perfekte gave at give til en du holder af, næste gang de fylder rundt.

Den gode gave kræver planlægning

Det er ingen hemmelighed, at mange mennesker bruger mange dage, uger eller måneder på at spekulere over, hvad de skal give i gaver.

Når du skal ud og finde den perfekte gave til en rund fødselsdag, kan det først og fremmest være en god idé at spørge sig selv: Hvordan skal gaven passe ind i hvem de er, hvor de er i deres liv nu, og hvad der er vigtigt for dem?

Når du har denne lille brainstorm på plads, bliver det hurtigt nemmere at snævre sig ind på, hvordan gaven skal se ud, eller hvilket formål den skal opfylde i fødselarens liv.

Giv en uforglemmelig oplevelse

Det er blevet rigtig populært at give oplevelsesgaver. Måske fordi mange mennesker når et tidspunkt i deres liv, hvor de løbende køber de ting, de mangler, og derfor næsten ikke har nogen materielle ønsker, når fødselsdagen rammer.

Hvis du gerne vil give en oplevelsesgave, så tænk nøje over, hvem modtageren egentlig er. Kunne de godt tænke sig en oplevelse med masser af spænding og fart over feltet, eller er de mere til en magelig og behagelig oplevelse?

Hvis den kommende fødselar er til førstnævnte, så kan du for eksempel overveje at give ham eller hende et faldskærmsudspring, et bungy jump, en tur i helikopter, eller en køretur på ATV. Er personen mere tilbagelænet, kan det være perfekt at give et spa-ophold, en tur i teatret, eller ud at spise middag på en lækker restaurant.

Giv en fantastisk, personlig gave

Hvis du har en nær relation til fødselaren, kan det også være utrolig oplagt at give en personlig gave. Der er rigtig mange muligheder for at give gaver i dag, hvor du selv er med til at bestemme motiv, tekst eller mønster.

For eksempel kan du give fødselaren et billede eller en pude med et billede fra en af jeres rejser sammen. Du kan også forære et smykke, slipsenål eller manchetknapper med personlig gravering. Det kan være noget helt simpelt, for eksempel deres fødselsdato eller stjernetegn, eller det kan være et citat, der viser noget om jeres relation.

Der er også god mulighed for at designe tøj – for eksempel bestille en T-shirt eller trøje med et særligt print på, som er unikt for modtageren.

Personlige gaver er utroligt gode til at give netop en helt unik gave, som signalerer, at der er lagt tanke og kærlighed i gaven.

Be the first to comment

Leave a Reply